Gå til hovedindhold

Aarhus Børneteaterfestival 2026

Kom til Aarhus Børneteaterfestival, hvor der traditionen tro bliver rig mulighed for at opleve en masse godt børneteater på Børnekulturhuset i Aarhus.

Der er forestillinger for børn i alle aldre på programmet, når Børnekulturhuset inviterer til  Aarhus Børneteaterfestival 2026.

Alle børn er velkommen uanset om det er med daginstitution, skole eller med familien. I hverdagene er det gratis - i weekenden koster det 30 kr. pr. billet.

Se hele programmet her

Praktisk info

Målgruppe: Børn med deres voksne - både i dagtilbud, skole og privat. Aldersangivelserne på den enkelte forestilling skal overholdes.

Pris: Der er gratis adgang for kommunens børn torsdag og fredag.
I weekenden er prisen 30 kr. pr. billet for både børn og voksne.
Betaling foregår ifm. billetbestilling med kort eller MobilePay.

Billetterne refunderes ikke, men kontakt os, hvis du ønsker at flytte til et andet tidspunkt eller annullér dine billetter via linket i din kvittering, hvis I bliver forhindrede, så pladserne kan komme andre til gode.

Ankomst: Brug indgang E og gå op og ind ad den gule dør, og meld jeres ankomst hos en af Børnekulturhusets medarbejdere.
Der vil være mulighed for at spise madpakke før eller efter forestillingen.

I weekenden er det kreative værksted og cafeen på Børnekulturhuset åben fra kl. 9.00-13.00.

Hvornår: Torsdag den 1. - søndag den 4. oktober.
Se tidsangivelser under den enkelte forestilling. 

Hvor: Børnekulturhuset, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C.

Tilgængelighed: Der er hverken lift eller elevator i bygningen. Læs mere om adgangforhold her

Parkering: I kan ikke parkere i gården. Vi henviser til betalingsparkering ved Scandinavian Center Aarhus

Gå til billetbestilling her

Billetbestilling åbner tirsdag den 15. september kl. 9.00.
Billetter til hverdage for private frigives dog først den 18. september kl. 9.00 

Det er også muligt at bestille hos Børnekulturhuset på tlf. 41 85 66 69
Telefontid: hverdage mellem kl. 9 og 14.

Sidst opdateret: 21. august 2026