FILMVISNING: HØR LIGE HER! + KONCERT: RAP AKADEMIET
Vær med denne torsdag eftermiddag, når 'turkis' inviterer til filmvisning og koncert i samarbejde med Øst For Paradis og Rap Akademiet!
Eftermiddagens program
Kl. 15:00 åbner dørene, så der er god tid til at lande i de bløde puder, hente snacks og drikkevarer i baren og finde sig godt til rette.
Kl. 15:30 er der koncert med en håndfuld elever fra Rap Akademiet i Aarhus, som optræder med deres egne sange. Koncerten giver et indblik i det musikalske arbejde, de unge er i gang med.
Kl. 16:00 vises filmen HØR LIGE HER! - en humoristisk, hårdtslående og charmerende fortælling om at føle sig udenfor kategori og samtidig tage stilling til, hvilket menneske man gerne vil være i fremtiden. Det er en coming-of-age-fortælling fra de norske betonblokke, der tager temaer som identitet, integration og køn op. Varighed: 86 min.
Praktisk information
Målgruppe: Børn og unge på 11 år og op
Billetter: Børnekulturklubben har fået 20 gratis billetter (rabatkode i turkis billetsystem). Sådan gør du: Klik på Bestil billetter og book standardbilletter til både børn og voksne. Vælg Læg i kurv og klik herefter på Har du rabatkode. Skriv koden: bornekulturhuset og klik på Indløs kode og foretag bestilling. Børn skal være ifølge med en voksen.
Find vej: Indgangen til spillestedet turkis (Vester Allé 15) ligger lidt gemt på 'indersiden' af åen - altså på den modsatte side af åen end Thorvaldsensgade.
Dørene åbner: Kl. 15:00
Arrangeret af turkis i samarbejde med Øst for Paradis og Rapakademiet
Oversigt
- 12. feb. 2026
- 15:30 -18:00
- turkis - Vester Allé 15, 8000 Aarhus C
- Gratis