Planetarieforestilling på Steno Museet
Er du vild med astronomi, eller vil du bare være med til at se på stjernebilleder og flotte planeter? Billetbooking åbner den 19. september.
Kom med til planetarieforestilling på Steno Museet, og bliv taget med ind under stjernehimlen!
I Planetariet bliver vi sammen med museets omviser klogere på årstidens stjernehimmel og de stjerner, stjernebilleder, planeter og galakser, som vi kan se på himlen. Læn dig tilbage i de bløde biografstole og oplev himmelrummet på nærmeste hold.
Vær opmærksom på, at der er helt mørkt i Planetariet under forestillingen. Øjnene skal bruge tid på at vænne sig til mørket, og dørene bliver derfor også låst når forestillingen starter, så der ikke kommer lysforurening ind i lokalet.
Efter forestillingen er I meget velkomne til at gå på opdagelse i museets udstillinger på egen hånd - billetten gælder hele dagen.
Praktisk information
Målgruppe: Vi anbefaler forestillingen for 8-12 år. Forestillingen er uegnet for børn under 6 år, som derfor ikke vil blive lukket ind.
Billetter: Klik på 'Bestil billetter' og book til både børn og voksne. Dog max. 2 voksne pr. barn. Børnekulturklubben åbner for billetbestilling 1 uge før omvisningen.
Mødested: Vi mødes indenfor hovedindgangen kl. 10.45. Her får I billetter udleveret. Planetarieforestillingen starter kl. 11.00 og slutter kl. 12:00. Efterfølgende er man velkommen til at udforske museet på egen hånd.
Mad: Det er muligt at spise medbragt mad i foyeren eller udendørs i Den medicinske urtehave.
Tak til Steno Museet for samarbejdet.
Oversigt
- 26. sep. 2026
- 10:45 -12:00
- C.F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C