Se nattehimlen over Aarhus
Besøg Ole Rømer Observatoriet og se stjernehimlen gennem Danmarks største teleskop. Billetbooking åbner 29. oktober.
Vi retter blikket mod nattehimlen
Gennem observatoriets teleskop kan man få et kig på årstidens stjernehimmel med de stjerner og planeter, som vi kan se på aftenen for forevisningen. Måske ser vi nærmere på Månens kratere, zoomer ind på Saturns ringe, spotter en fjern galakse, eller går udenfor for at se nærmere på et stjernebillede.
Forevisningen gennemføres uanset vejret. Hvis skyer dækker for stjernehimlen, vil vi i stedet gå på opdagelse i observatoriets kringelkroge og høre astronomi-historier om liv i Universet, aktuelle rumrejser eller observatoriets historie. Vi kan ikke love en skyfri himmel, men vi tør godt love jer en spændende aften, hvor I bliver klogere på astronomi.
Tag gerne spørgsmål med til foreviseren.
Praktisk information
Tidspunkt: Der er forevisning kl. 18.00 - 19.15. Dørene åbnes kl. 17.45.
Målgruppe: Børn i alderen 8-12 år og deres voksne. Forevisningen er ikke egnet til mindre børn.
Påklædning: Husk jeres varme overtøj - det er ikke sjovt at kigge stjerner, hvis man fryser. Det er muligt at købe kaffe, te og kakao på stedet.
Varighed: Forevisningen tager omkring 1 time og 15 min.
Transport: Bus 17 stopper ved Væddeløbsbanen, hvorfra der er en lille gåtur. Medbring evt. lommelygte, da stien op til Observatoriet er meget mørk.
Tak til Ole Rømer Observatoriet for samarbejdet.
Oversigt
- 05. nov. 2026
- 18:00 -19:15
- Ole Rømer Observatoriet - Observatorievejen 1, 8000 Aarhus C