Gå til hovedindhold

Små Synger Sammen

Torsdag d. 12. september gæster MUSIKFLYVEREN endnu en gang Musikhuset Aarhus med to gratis koncerter. Det er de 3-6-årige (både børnefamilier og børn fra byens institutioner), der er indbudt til en musikalsk stund.

Små Synger Sammen er en landsdækkende begivenhed, hvor sang og glæden ved at synge bliver fejret. Børnekulturhuset inviterer til to koncerter med Musikflyveren i Musikhuset Aarhus.

Dette års koncert kredser om en dag i et barns liv. Der er en stå-op-sang, en kropssang, en vejrsang, en cykelsang og mange flere.

Koncerterne præsenteres af Børnekulturhuset og Musikhuset i Aarhus. De er en fortsættelse af traditionen fra det landsdækkende initiativ Små Synger Sammen, hvor børn over hele landet opfordres til at synge sammen pædagoger, dagplejere og forældre.

Koncerterne er for de 3-6-årige, og det er gratis at deltage.

Hvornår: Torsdag d. 12. september 2024 kl. 9.30 og 10.30
Hvor: Musikhuset Aarhus, Foyeren, Thomas Jensens allé 2, 8000 Aarhus C
Aldersgruppe: 3-6 år
Antal: 350 pr. koncert.
Varighed: Ca. 45 minutter
Arrangør: Børnekulturhuset
Tilmelding foregår online - klik på 'Tilmeld både voksne og børn'

Sidst opdateret: 12. august 2024