Tuttis eventyr
Kom og vær med til en familiekoncert i Musikhuset
Der er musik og eventyr for både store og små, når Tigeren Tutti drager ud i verden for at finde sin stemme – med hjælp fra alle dyrene i junglen og Aarhus Symfoniorkester
Tigeren Tutti har aldrig lært at brøle og må gå på eventyr i junglen, i bjergene, over stepperne, under bølgerne og i musikken for at finde sin helt egen stemme. Undervejs møder han et væld af hjælpsomme – og mindre hjælpsomme – dyr, som hver giver deres bud på, hvad det vil sige at brøle.
Tegner og fortæller Carl Quist-Møller, som bl.a. har tegnet Jungledyret Hugo, har fundet på eventyret om orkestrets tigermaskot Tutti. Komponist Lasse D. Hansen har skrevet tonerne. Sammen har de skrevet sjove og fine sangtekster, der passer til.
Aarhus Symfoniorkester fører jer på en eventyrlig rejse , hvor musikken giver ordene stemning og liv – og hvor du på sjov og underholdende vis også kan fundere over, hvad der egentlig er din stemme?
Tak til Aarhus Symfoniorkester for fribilletter til Børnekulturklubben.
Målgruppe: fra 5 år og op med deres voksne
Hvornår: Lørdag den 26. april 2025 kl. 12.00-13.00
Hvor: Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens allé 2, 8000 Aarhus C
Pris: Gratis
Oversigt
- 26. apr. 2025
- 12.00 -13.00
- Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus